Ideer til den perfekte Bordopdækning

Bliv inspireret til hvordan du kan opdække det perfekte bord til festen...

Skal du holde et romantisk bryllup, et event eller en elegant fest? 

Hjælp til at dække bordet

Vi har mange års erfaring med borddækning, og er meget gerne behjælpelige med inspiration i vores udstilling på Bollervej 131 i Horsens. Her kan købes alt hvad i skal bruge til at dække det helt perfekte bord til festen.

Jo flere retter, jo mere kompliceret bliver borddækningen. Med flere sæt bestik, glas, tallerkener og servietter er det let at blive forvirret, når du skal dække op til en fin middag, men fortvivl ikke. Vi guider dig her på siden, til et smukt og korrekt dækket bord.

Første skridt i borddækningen er Dugen

Det første, du skal have styr på i forhold til borddækning, er at vælge enten en Dunidug i høj kvalitet, eller en smuk stofdug. Er dugen mønstret, bør du vælge en af vores mest enkle tallerkener – og omvendt, hvis dugen er ensfarvet kan du eventuelt peppe borddækningen op med en af vores mønstrede tallerkener.

Klassisk borddækning med tallerkener

Ved en klassik borddækning, er det vigtigt at have styr på dine tallerkener. På det klassiske bord lægger du nederst en dækketallerken, der bliver på bordet under hele middagen – men du skal ikke spise af den. Derefter kommer en middags tallerken og en frokost tallerken eller dyb tallerken til forretten. Eventuelt en lille tallerken til brød på venstre side.

Bestik - Start altid yderst

Hvordan skal bestikket lægges? En simpel huskeregel er at lægge bestikket, så gæsten begynder udefra og bevæger sig ind mod tallerkenerne for hver ret. Gaflerne skal ligge til venstre og knivene til højre med skæret ind mod tallerkenen. Hvis forretten er suppe, skal skeen ligge yderst til højre. Kagegaffel og/eller dessertske skal ligge over tallerkenen. Skal du bruge begge, lægges gaflen tættest på tallerkenen, så takkerne peger mod højre. Skeen lægger du over gaflen med skaftet mod højre.

Placér altid glassene med præcision

Stil glassene, så gæsten starter fra højre og går mod venstre. Serverer du tre retter, begynder du altså fra højre med hvidvinsglasset, derefter rødvinsglasset og til sidst dessertvinglasset. Sørg for, at rødvinsglasset står midt for tallerkenen. Vandglasset skal stå yderst til højre.

Pynt er prikken over i’et i borddækningen

Sidste skridt i din borddækning er pynten. Et kreativt og smukt dekoreret bord er prikken over i’et ved middagsselskabet. Undgå blomster i jord og kraftig duftende blomster, da de kan stjæle opmærksomheden fra smagen af maden. Brug i stedet masser af levende lys, friske grene eller tørrede blomster som pynt.

Beregn mindst 50 cm til hver person ved bordet – gerne mere, hvis du dækker op med brødtallerkener.

Bordopdækning med bordløber

Hos Centrum har vi et stort udvalg af bordløbere, som skaber et meget eksklusivt look til festen. Bordløbere er efterhånden en fast del af bordpynten på festopdækkede borde. De binder bordet flot sammen og skaber en eksklusiv effekt. Du kan enten lægger bordløberen på langs eller på tværs, og forskellen er ikke uvæsentlig.

Når du inviterer til middag

Når du inviterer til festmiddag, så leg lidt med dine muligheder i forhold, hvor bordet skal dækkes.

Hvis du har en stor spisestue, kan du evtuelt dække op der, eller du kan også leje et af vores fine telte til festen.

Nogle af de lidt nemmere ting at udskifte, når der dækkes bord er duge, servietter, farverne på lys og blomster. Derfor er det en god idé at eksperimentere med en ny dug og nogle anderledes serietter end du plejer. Hele vores udvalg af servietter og duge kan du se her på siden, eller i vores butik.

Dæk dit bord med et tema i baghovedet

At dække dit bord med et specielt tema i baghovedet, kan også bidrage til en kreativ tankestrøm. Her er der også et væld af forskellige muligheder og løsninger. Hvad end det er, fødselsdag, påske, vinter, sommer, oktoberfest eller Halloween tema, så kan du finde det meste i vores udstilling på Bollervej i Horsens. Det ses ofte i forbindelse med fødselsdage, hvor vi smider flag på bordet eller til jul, hvor det er kogler, gran og nissehuer eller påskekyllingen, som fint står til pynt på påskebordet. Desværre er vi sjældent mere kreative end det, fordi vi er bange for at pynte vores bord for meget til en almindelig god lørdags middag med vennerne.

Men man kan sagtens dække bordet i et tøset tema, hvor farverne er lyserøde, uden at det bliver et lille-pige-tema. Du kan også dække dit bord ud fra et havetema med krukker, planter og lanterner på bordet i stedet for hvide roser og høje lysestager. Det behøver ikke være avanceret.

En ting du skal passe på med, er ikke at få bragt temaet for meget ind i din kreative borddækning, da det hurtigt kan gå hen at miste sin charme, hvis du eksempelvis kører flamingo-tema, og der så er flamingoer overalt. Så risikerer du nemlig at ende med en borddækning, der er mere kunstig end kreativ.

Telefontider:

Åbningstider butik

Mandag til Fredag: 08:00 til 17:00

Telefon: 75 62 24 80

Mail: info@cese.dk

trustpilot White.png

Mandag: 08:00 til 17:00

Onsdag: 08:00 til 14:00

Fredag: 08:00 til 17:00