Dinner Table

Tips og gode råd til festen

Skal du holde fest, og er du i tvivl om, hvordan du korrekt placerer bestik til forret, hovedret og dessert eller hvor mange glas, der går på en flaske rosévin, her på siden har vi samlet de bedste råd, så din fest bliver gennemført helt ned til mindste detalje.

Tips til borddækning og bordopstilling

Hos Centrum Serviceudlejning finder du de bedste tips og tricks til din fest inden for bordopstilling, borddækning, vin og servering.

 

Hvis du mangler ideer eller vejledning til, hvordan du får det bedste ud af borddækningen, så er det landet på den helt rette side.

 

Synes du også, det er svært at lave en både praktisk og meningsfuld opstilling, så dine gæster har plads nok og er placeres korrekt, giver vi her vores bud på hvordan du kan gribe festen an. 

Bordopstilling, afstand, placering

Alt efter hvilen begivenhed du skal afholde, er der forskel på hvordan bordene bør placeres.

Til events så som åbent hus, reception eller morgenkaffe ved sølvbryllup og lign, hvor dine gæster kommer og går på forskellige tidspunkter, bør bordene ikke stå på samme måde, som ved en festmiddag.

Bordopstilling ved morgenkaffe og receptioner

Her er det mest praktisk, at bordene står så hver enkelt gæst kan komme og gå, uden at andre behøver at rejse sig.

Hvis det er muligt, er det godt ud fra en langvæg. Der bør være minimum 80 cm fra endevæg til første bordkant, og mindst 120 cm mellem bordene. Til morgenkaffe kan man nøjes med 50 cm pr. person, medens der bør være 60 cm til f.eks. receptioner m.m. hvor der bruges kniv og gaffel.

Bordopstilling ved festmiddag, bryllup, konfirmation og lign.

Her skal bordene gerne være et mere samlet (dog ikke runde borde), og festens hædersgæster anbringes, så de har øjenkontakt med alle gæsterne. Der bør aldrig være mindre end 60 cm bordplads pr. gæst.

Fra bordkant til væg bør der være mindst 80 cm, og skal der serveres bør der være mindst 90 cm. Ved “hesteskoformede” festborde, bør der i åbningen mellem benene være mindst 130 cm.

Tips til borddækning og et veldækket bord

Der er intet så smukt som et veldækket bord. Stofdugene skal selvfølgelig være pæne, nyvasket og nystrøget, hvis man da ikke vælger en engangsdug. Dugen skal være så stor, at den hænger mindst 15 cm ud over bordkanten. 

Vi har selvfølgelig både stof og papirsduge i den bedste kvalitet.

Selvom man i dag har langt større frihed med hensyn til farvevalg og bordpynt end tidligere, og selv om smag kan diskuteres, er der dog visse retningslinier der bør overholdes ved borddækning:

  • Duge, servietter, lys og bordpynt skal matche.

  • Porcelænet skal være ens.

  • Glassene skal være af samme type, og lige mange glas til alle kuverter.

  • Bestikket skal være ens.

  • Lysestager og vaser bør også være af samme materiale, og ens på alle borde.

  • Salt og peber i samme stel på hvert bord.

Tænk også på øvrige ting der sættes på bordet, askebægere og skåle osv. at disse også er ens. Pas i øvrigt på at eventuelle blomsterdekorationer ikke bliver for store, så gæsterne ikke kan se hinanden. Se evt. mere her under borddækning

Serveringstips for serveringspersonale

Før servering af de enkelte retter skænkes den tilhørende vin. Det kan være en fordel at skænke vinen til forretten inden gæsterne sætter sig til bords. Hvis der er serveringspersonale, serveres først for festens hovedperson(er). De øvrige gæster deles ligeligt mellem det serveringspersonale der er til rådighed, så ventetiden mindskes mest muligt.

Som en tommelfingerregel bør man  regne med 12-15 gæster pr. tjener.

Hvis der ikke er serveringspersonale, skal værtinden sørge for at fadene går mod uret, da gæsterne så naturligt får fade og skåle på deres venstre side. På denne måde er det lettest for gæsterne at betjene serveringsbestikket. Vært og værtinde tager mad når den passerer dem, da der ellers kan opstå forvirring.

Hvis der er tale om urutineret serveringspersonale, kan det være hensigtsmæssigt at repetere serveringsreglerne:

Mad som er anrettet på fade og i skåle, serveres altid fra gæsternes venstre side, uanset om gæsten selv skal tage maden, eller tjeneren lægger det på tallerkenen.

 

Alt andet sker fra højre side. F.eks. stilles portionsanrettet mad ind fra højre, brugt service tages ud fra højre og vin skænkes fra højre.

Ved serveringspersonale er det vigtigt at en har det overordnede ansvar, og kan påtage sig koordinationen.

 

Så servering af en given ret påbegyndes samtidig af alle, og der er et “bindeled” mellem en eventuel toastmaster og køkkenet.

Så meget drikker dine gæster

Det kan være meget svært at beregne, hvor meget dine gæster drikker af både alkohol og ikke alkoholiske drikke.

Der er selvfølgelig forskel på folk, men som udgangspunkt drikker mænd mere alkohol end kvinder, og yngre mennesker drikker som regel også mere end ældre.

Her er en lille guide til hvor meget du skal købe ind til festen.

Velkomstdrink

Dette er den eneste drikkevare til festen, hvor du aldrig tager fejl af mængden, da det jo er dik der skænker op i glassene, samtidig kan gæsterne ikke forvente at få to velkomstdrinks. Der vil selvfølgelig altid være gæster der foretrækker en kold øl eller sodavand, men som udgangspunkt laver du en velkomstdrink pr. gæst.

Bonusinfo - hvor mange glas er der i en flaske vin

Er det mousserende vin, så som cava eller champagne, er der 7 glas i en flaske

Se vores guide til hvor meget dine gæster drikker her

Telefontider:

Mandag til Fredag: 08:00 til 17:00

Telefon: 75 62 24 80

Mail: info@cese.dk

  • Facebook
  • YouTube
  • Instagram
TrustPilot-ICON-png.png

Åbningstider butik

Mandag: 08:00 til 17:00

Onsdag: 08:00 til 14:00

Fredag: 08:00 til 17:00